frygt og angst.

for omkring 2 år siden, skulle min veninde og jeg mødes med nogle venner ved Stengården Station. Vi stod så inde i toget, pludselig kommer der 3 perker piger hen og står i samme perron som os. Jeg tænkte med det samme at der ville ske et eller andet om lidt, jeg tog min mobil frem og ladesom at jeg skrev med en og kiggede på min veninde, hun kunne se jeg var bange. Vi stod så af på Stengården Station, sagde til min veninde 'kom lad os gå lidt hurtigere' da de 3 perker piger stod af det samme sted som os, mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere. En af dem kastede en lighter på os, hvor min veninde siger 'hvad fanden laver du?' hende pigen siger så: ' hvad siger du?' jeg sagde til min veninde, kom lad os gå hurtigere, for jeg var godt klar over at der ville ske noget. De fik så fat i min veninde og holdte hende tilbage, men gjorde hende ikke noget. Jeg løb så alt hvad jeg kunne og fandt en have som jeg gemte mig i, jeg bankede og bankede på døren, men ingen åbnet, der var lys derinde, men ingen hjalp mig, jeg prøvede så at åbne en låge ud til en anden have, men den var låst. Da gik det op for mig at jeg var fanget, jeg kunne ikke gøre noget. Der stod jeg helt alene, med tårerne væltende ned af mine kinder, min veninde ringede til mig, men var godt klar over det var pigerne som havde sagt hun skulle ringe. De fandt mig så i haven og spurgte 'hvorfor løber du?, er du bange eller hvad?, vi gøre dig jo ikke noget(i mens de griner)' jeg blev tvunget til at gå med dem. De spurgte hvor vi var fra og en af dem spyttede mig i nakken da vi gik lidt længere, min veninde sagde ' hvad laver i? hvem spyttede på hende' hvor de bare grinte. Jeg var i chok, turde ikke sige noget, de tvang mig ned på jorden og sparkede, skubbede til mig og stjal ting fra mig... i dag sidder jeg og mangler et svar fra dengang hvorfor det skulle gå ud over mig? hvorfor skulle de ødelægge mig så meget? jeg husker dagen som det var i går, og mit liv har været ødelagt siden dengang, jeg kan ikke leve et normalt liv, uden at tænke på det tit og blive bange. Det har ødelagt meget af mig i dag. Jeg sidder kun tilbage og giver mig spørgesmålene hvorfor det skulle gå ud over mig? hvorfor nogle kan ødelægge en så meget, hvorfor jeg ikke meldte det til politiet.. jeg frygter stadig hverdag, tænk hvis det sker igen.


 hvis det ikke var for min familie, veninder og veninder, så ved jeg ikke hvor jeg havde været i dag, uden tvil det der skete dengang har ødelagt min hverdag meget, det ville altid sidde i mig det der skete.

falske mennesker

Ligemeget hvor man er henne i verden, ville man altid støde ind i folk som er falske overfor en, nogle som man regner med, men som stikker en i ryggen, som man siger ' hvis du stoler på personen, stoler personen også på en anden' det vildt at tænke på hvor falske mennesker er blevet, før i tiden var det slet ikke sådan, nu kan man ikke kigge rundt uden der er falske mennesker. Aldrig fortæl for meget, har jeg lært. Jeg er blevet stukket i ryggen to gange og siden den dag har jeg lært at jeg ikke skal fortælle folk noget, kun dem som jeg virkelig har kunne regne med i årevis. Men selv dem man har kendt i årevis kan stikke en i ryggen og være falsk. Det kun dig selv du 100% kan stole på mig. 

Aldrig fortæl for meget til folk, det ender med du bliver stukket i ryggen.